| SITEMAP | |
ENGLISH |
| |
DANSK |
| |
DEUTSCH |
| |
FRANCAIS |
| |
ITALIANO |
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
NÅR DU SØGER
Et ansættelsesforløb ved Holger Christiansen A/S gennemføres som en ensartet og kontrolleret proces i hele virksomheden, for dermed at sikre en optimal og for både dig og virksomheden tilfredsstillende proces fra start til slut.
Nedenstående skitse illustrerer forløbet i hovedtræk.

Ønsker du at søge job ved Holger Christiansen A/S er der to muligheder. Du kan enten lave en uopfordret ansøgning ved at henvende dig i vores reception på Hedelundvej 13 i Esbjerg eller du kan sende en ansøgning til en af vores ledige stillinger, når de slås op her på hjemmesiden.
Hvis du søger uopfordret
Alle skriftlige uopfordrede ansøgninger videregives til
HR-afdelingen og bliver behandlet efter følgende retningslinier:
- I løbet af ca. 1 uge sendes skriftlig bekræftelse på modtagelsen af ansøgningen
- Ansøgningen registreres ved HR-afdelingen i den interne kandidatbank, hvor den opbevares i 3 mdr.
- Relevante personaleansvarlige personer kontaktes og evt. jobmuligheder diskuteres
- Ansøgeren indkaldes herefter evt. til samtale med relevante personer
Søger du en opslået stilling
Alle ansøgninger til opslåede stillinger registreres af HR-afdelingen og behandles efter følgende retningslinier:
- I løbet af ca. 1 uge sendes skriftlig bekræftelse på modtagelsen af ansøgningen
- Herefter vurderes ansøgningen og udvalgte kandidater indkaldes til 1. samtale og resterende sendes et skriftligt afslag
- Afhængigt af stillingens karakter gennemføres en eller flere samtaler for at afdække, om der er overensstemmelse mellem både dine forventninger til virksomheden og jobbet og virksomhedens forventninger og krav til dig som fremtidig medarbejder
- Ansøgere, der har været til personlig samtale, men som ikke tilbydes ansættelse, vil telefonisk modtage afslag og begrundelse for dette
Nyansat hos Holger Christiansen A/S
For alle nyansatte hos Holger Christiansen A/S gennemføres et introduktionsforløb.
Introduktionsforløbet tilpasses til hver enkelt medarbejder ud fra nuværende kompetencer og fremtidige opgaver. Længden af introforløbet kan variere mellem 1-2 dage og op til flere måneder.
Forløbet indeholder hele eller dele af nedenstående program:
- Præsentation af kollegaer og andre relevante medarbejdere
- Præsentation af virksomheden i detaljer
- Indføring i fremtidige arbejdsopgaver samt en detaljeret gennemgang af stillingsbeskrivelsen, med dertil hørende fordeling af opgaver og ansvar
- Udpegning af kollega, som skal hjælpe med de praktiske forhold i Holger Christiansen A/S og sørge for at den nye medarbejder falder hurtigst muligt til
- Herudover kan der være et decideret oplæringsforløb i faglige forhold
Efter hvert introforløb gennemføres en kort evaluering for at sikre, at alle forhold er gennemgået tilfredsstillende og medarbejderen føler sig klar til at udfylde sit fremtidige job.
|
|
|
|
|
|